Netbank

Gå til NETBANK
Netbank Slagelse kunder
Netbank Thisted kunder
Netbank Morsø kunder
Netbank Brenderup kunder

------------

Generelle betingelser for anvendelse af Netbanken i Andelskassen J.A.K. Slagelse

Netbanken er et system, hvor man fra en pc kan udføre transaktioner samt søge informationer om kontoforhold. Kommunikationen foregår gennem en browser via Internettet. Nedenstående betingelser gælder for ordreafgivelser via Internettet. Andelskassens ”Almindelige forretningsbetingelser” gælder i det omfang, de ikke er fraveget i betingelserne.

1) Systemets anvendelsesmuligheder

Man kan anvende systemet til de funktioner, som fremgår af den separate tilslutningsaftale, som er indgået med andels-kassen.

2) Vilkår, der er knyttet til opbevaring af password og oplysning om medlemsnummer

Kundenummeret er et op til 4-cifret tal, der entydigt identificerer brugeren over for systemet. Kundenummeret tildeles i forbindelse med oprettelse af konto i andelskassen.

Password består af op til 8 karakterer, tal eller bogstaver, der, sammen med medlemsnummeret, giver brugeren adgang til systemet. Password aftales i forbindelse med oprettelse af aftale om benyttelse af Netbanken.

Kundenummer og password skal altid opbevares hver for sig. Password må ikke lagres i pc’ens hukommelse. Password må ikke overdrages til tredjemand, men kun anvendes personligt.

Der kan til enhver tid altid aftales et nyt password.

3) Spærring for adgangen til systemet

Såfremt man får mistanke om, at en uvedkommende har fået kendskab til det aftalte password, skal man omgående kontakte andelskassen, således at adgangen til systemet kan spærres, og samtidigt aftale et nyt password.

4) Oplysningspligt

Man er forpligtet til snarest muligt at underrette andelskassen om uregelmæssigheder, man måtte blive opmærksom på eller få mistanke om vedrørende datasikkerheden, herunder eventuelt misbrug og bortkomst af password.

5) Fuldmagt

Man kan give en anden person fuldmagt til at disponere over sine konti, herunder konti i homebankingsystemet. Fuldmagten skal være skriftlig og utvetydig. Fuldmagtsforholdet etableres herefter, ved at fuldmagtshaveren får eget brugernummer og eget password.

De regler, der gælder for en selv, herunder regler om ens eget ansvar, gælder også for fuldmagtshaveren. Man hæfter for fuldmagtshaverens dispositioner, som om man selv havde foretaget dispositionen.

Vedr. fuldmagt se endvidere vilkårene i tilslutningsaftalen.

6) Kontoudskrift og kontrol

Man kan kontrollere beløbsoverførsler ved at gennemgå sine kontoudskrifter eller via systemet forespørge på saldi og bevægelser på sine konti.

I forbindelse med saldooplysninger m. v. indhentet via syste-met gøres opmærksom på, at der kan være bevægelser, der ikke er endeligt registreret på kontoen på forespørgselstidspunktet.

7) Tilbagekaldelse af ordrer

Eventuelle afgivne ordrer, herunder overførsel af beløb til tredjemand, kan sædvanligvis ikke tilbagekaldes. De gældende regler for tilbagekaldelse af afgivne ordrer fremgår af tilslutningsaftalen, og ændringer af reglerne vil blive meddelt via systemet.

Ordre om overførsel af beløb mellem ens egne konti vil altid kunne tilbagekaldes eller tilbageføres.

8) Ansvarsregler

A) Privatkundens ansvar

Såfremt transaktionen er korrekt registreret og bogført, hæfter man som bruger med:

1) op til kr. 1.200,00 for tab som følge af andres uberettigede brug af betalingssystemet, når ens personlige password er anvendt.

2) op til kr. 8.000,00 for tab som følge af andres uberettigede brug af betalingssystemet, hvis andelskassen godtgør, at ens personlige password har været anvendt, og:

- at man har undladt at underrette andelskassen snarest muligt efter man har fået kendskab til, at ens password er kommet til den uberettigedes kendskab,

- at man har oplyst sit password til den, der har foretaget den uberettigede anvendelse,

- at man ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse.

3) uden beløbsbegrænsning for tab, der opstår som følge af andres uberettigede brug af betalingssystemet, når ens personlige password har været anvendt og andelskassen godtgør, at man har oplyst sit password til den, der har foretaget den uberettigede anvendelse, og at det er sket under omstændigheder, hvor man indså eller burde have indset, at der var risiko for misbrug.

Når man foretager overførsler af beløb mellem konti eller betalinger via betalingssystemet, er man ansvarlig for, at der er dækning på kontoen på betalingsdagen, samt at samtlige informationer, som er nødvendige for overførslens eller betalingens gennemførsel, er angivet korrekt.

B) Erhvervskundens ansvar

Kunden bærer risikoen for ethvert tab, som følge af misbrug af systemet og er ansvarlig for tab hos andelskassen eller tredjemand som følge heraf, med mindre kunden kan godtgøre, at misbruget ikke skyldes fejl eller forsømmelser fra kundens side.

Ved overførsler mellem konti eller betalinger via systemet er kunden ansvarlig for, at der er dækning på kontoen på betalingsdagen, samt at samtlige informationer, som er nødvendige for overførslens eller betalingens gennemførelse, er anført korrekt.

9) Andelskassens ansvar

Andelskassen er ansvarlig for uberettiget brug af systemet, der finder sted, efter at andelskassen har fået underretning om, at en uberettiget har fået kendskab til password. Andelskassen skal snarest bekræfte modtagelsen af underretning om, at password er kommet til den uberettigedes kendskab. Bekræftelsen skal være skriftlig og angive tidspunktet for underretning.

Medmindre andet følger af afsnit 8 punkt A 1), 2) og 3) er andelskassen ansvarlig for tab som følge af uberettiget brug af systemet.

Andelskassen træffer passende foranstaltninger til hindring af tredjemands uberettigede adgang.

Andelskassen er i overensstemmelse med almindelige ansvarsregler ansvarlig for tab, der kan henføres til fejl i andelskassen.

Andelskassen er dog ikke ansvarlig for tab som følge af:

- driftsforstyrrelser, der forhindrer anvendelsen af systemet.

- afbrydelser i adgang til at indhente information eller udføre transaktioner.

Andelskassen er ikke forpligtet til at gennemføre overførsler af beløb mellem konti eller betalinger, der ikke er dækning for, eller som ikke kan gennemføres som følge af manglende angivelse af informationer, som er nødvendige for betalingens gennemførsel. Endvidere er andelskassen ikke forpligtet til at gennemføre overførsler af beløb mellem konto eller beta-linger, såfremt kunden har anmeldt betalingsstandsning, kom-mer under konkurs, afgår ved døden, indleder gældssanering eller forhandler om tvangsakkord.

10) Omkostninger ved tilslutning og brug af systemet

Gebyrer for anvendelsen af systemet fastsættes af andelskassen og fremgår af andelskassens prisliste, som udleveres sammen med disse betingelser, eller som oplyses på forespørgsel.

Ovennævnte gebyr inkluderer ikke telefonabonnement, samtaleafgift og eventuel anden afgift til telefonselskaber eller internetudbydere, samt drifts- og vedligeholdelsesudgifter på udstyr, pc eller modem.

I andelskassen kan fås oplysninger om renter, provision og gebyrer på den konto/de konti, der er knyttet til systemet.

11) Vurdering af brugere

Tilmelding til systemet sker efter individuel vurdering. Andelskassen kan afvise at tilmelde personer, som står i pengeinstitutternes register over check- og kortmisbruger eller som er registreret i RKI (Ribers Kreditinformation).

12) Brug, opbevaring og videregivelse af personlige oplysninger og oplysninger om betalinger m. v.

Ved brug af systemet noteres kundenummer og kontonummer og betalingsmodtagerens kontonummer, samt dato for transaktionen.

Oplysningerne opbevares i andelskassen eller hos betalingsmodtageren eller betalingsmodtagerens pengeinstitut.

Oplysningerne opbevares i 5 år, og videregives kun til andre end de oven for nævnte parter, såfremt lovgivningen kræver det, eller til brug for retssager i forbindelse med anvendelse af systemet.

Oplysningerne anvendes i andelskassens bogføring, i kontoudskrifter og ved eventuel senere fejlretning.

13) Tekniske krav til kommunikationsudstyret hos brugeren og vejledning vedr. adgang til systemet

Det er en forudsætning for adgang til systemet, at man har adgang til Internettet og benytter en pc.

14) Systemets åbningstider

Der er under normale omstændigheder adgang til systemet døgnet rundt. Midlertidige ændringer som følge af driftsforstyrrelser vil i videst muligt omfang blive meddelt via systemet.

Eventuelle tekniske fejl kan medføre en afbrydelse af adgangen til systemet. Sådanne midlertidige afbrydelser vil så vidt muligt blive meddelt via systemet.

Hvis password bortkommer, misbruges eller er i en uberettigets besiddelse, skal man omgående kontakte andelskassen, eventuelt pr. telefon, og andelskassen vil herefter spærre for adgangen til systemet. Se i øvrigt under afsnit 3) Spærring for adgangen til systemet.

Når ens password spærres, vil man modtage en skriftlig meddelelse fra andelskassen med angivelse af tidspunktet for, hvornår man har foretaget spærringen eller underretning til andelskassen herom.

15) Gennemførsel af de indtastede betalinger/overførsler

Regler for gennemførsel af indtastede transaktioner fremgår af tilslutningsaftalen, og ændringer af reglerne vil blive meddelt via systemet.

16) Ændringer

Hvis systemet udvides med funktioner, der kan få konsekvenser særligt i relation til kundens ansvar, skal kunden indgå en særskilt aftale om tilslutning til de nye funktioner, før kunden kan benytte disse.

Generelle ændringer af åbningstiderne (særlig indskrænkning af åbningstiden) varsles over for kunden via systemet.

Hvis andelskassen foretager væsentlige indskrænkninger i de funktioner, som systemet kan benyttes til, skal dette meddeles kunden med mindst l måneds varsel.

Andelskassen kan ændre disse betingelser med 1 måneds varsel med meddelelse til kunden.

17) Opsigelse

Kunden kan til enhver tid skriftligt opsige aftalen med andelskassen og uden varsel udtræde af systemet.

Andelskassen kan skriftligt opsige aftalen med kunden, dog med mindst l måneds varsel. I tilfælde af misligholdelse er andelskassen dog berettiget til at ophæve aftalen uden varsel. Som misligholdelse betragtes blandt andet manglende betaling af forfaldne gebyrer, overtræk på konti samt manglende overholdelse af sikkerhedsforskrifter.

18) Force majeure

Andelskassen er ikke ansvarlig for skade, der skyldes lovforskrifter, myndighedsforanstaltninger eller lignende, indtrufne eller truende krig, oprør, borgerlige uroligheder, terror, sabotage, naturkatastrofe, strejke, lockout, boykot og blokade, uanset om andelskassen er part i konflikten, herunder at konflikten kun rammer dele af andelskassens funktioner, forudsat at der ikke foreligger selvstændigt ansvar for andelskassen.

19) Klager

Har man klager, kan man henvende sig til andelskassen. Får man ikke medhold i klagen, kan man, hvis man er privat kunde, henvende sig til Pengeinstitutankenævnet eller Forbrugerombudsmanden.

Læs betingelser som PDF

Andelskassen J.A.K.

Illustration af Dorte Andersson: Nyttig små dyr  

Hjemmesider.dk